lørdag den 11. januar 2014

Pasta fra Schär

Der var en rest kødsauce fra gårdagens pizza tilbage, så i dag blev fuldkorns pastaen fra Schär testet. Jeg har ikke spist pasta i snart et år, savner det til tider, for det er virkelig noget jeg har spist meget af tidligere. Jeg var meget spændt på hvordan min krop ville tage i mod det, for alm. pasta både hvid pasta og grov pasta påvirker min krop en del, jeg bliver oppustet, tung i kroppen og propmæt på en meget ubehagelig måde.
Jeg tog lige en smagsprøve på pastaen inden kødsaucen blev hældt over. Pastaen smager skønt, ingen eftersmag eller mangel på smag, det er egentlig lige før at jeg vil sige at denne pasta smager bedre end alm. pasta gør. Og så kan jeg jo godt lide at det er en fuldkornspasta og med højt fiberindhold.
Sammen med kødsaucen smager pastaen også rigtig skønt. Jeg er meget imponeret over både konsistensen og smagen på denne skønne lille skrue - som i øvrigt kun skal koge få minutter inden den er færdig. Denne pasta er bestemt en jeg vil investere i ved lejlighed.
Mums så der mad - Opskrift på min kødsauce findes her

Ingen kommentarer:

Send en kommentar