torsdag den 2. januar 2014

Mit 2014 ❤

- mit ord for 2014 er kærlighed ❤

Jeg har sammensat et lille manifest for mit 2014

Elsk mere
Som skrevet ovenfor, så er mit ord for 2014 'kærlighed'. Ment som i hele mit liv, jeg vil generelt gerne elske mere - sige det højt og vise det - til mine venner, familie og livet i al almindelighed. Vil gerne lære at skrue lidt ned for bekymringerne, leve mere i nuet og nyde mere!

Kick ass 
I slutningen af 2013 genfandt jeg min lyst og motivation for træningen, og jeg både elsker og nyder at svede i centret som sker 4-5 gange i ugen. Det vil jeg gerne tage med mig videre ind i 2014 - jeg vil sparke røv og jeg vil komme i mit livs form blot fordi jeg kan og vil.

Learning by doing
Jeg vil gerne lære nyt, blive ved at udforske og udfordre mit sind, være mere nysgerrig - fysisk og mentalt.

New people 
Efter min stress blev jeg mere indadvent - har valgt at udfordre mig selv og er blevet mere udadvent igen, dog føler jeg der endnu er lidt generthed i det skjulte. Vil gerne blive bedre til, at invitere nye mennesker ind i mit liv og lære dem og deres historie at kende.

Mere nydelse
Stadig huske de mennesker i mit liv som jeg holder af. Se mere til mine veninder, holde flere middags-selskaber, flere spontane tirsdagsbobler og mere hygge med familien.

Slut med burde og skal
Jeg vil leve efter vil og kan. Det er mit liv og mine regler - jeg vil lære, leve, elske, opleve og følge min intuition. Det vil ske at jeg snubler, vakler og måske endda falder - men jeg ved, at jeg vil rejse mig og forsøge igen og igen mere rustet, mere klar og mere mig end den første gang. Sådan vil jeg leve mit liv - fuldt ud!


Gør, hvad du vil og ikke, hvad du bør!
Slå hovedet fra og mavefornemmelsen til!
Skæld ikke dig selv ud, når du fejler. 
Lær i stedet af det, der er sket og kom videre!




Ingen kommentarer:

Send en kommentar