fredag den 21. februar 2014

Trøffelkugler

Jeg har en meget stor sød tand ;-) Og jeg er ikke bleg for at kræse lidt om den, dog tænker jeg lidt over hvad jeg putter i min mund, da jeg gerne vil passe godt på min krop :-) Der er tusinde forskellige opskrifter på trøffelkugler, her har i min udgave. Den er top lækker, har lavet den flere gange efterhånden også når der kom gæster og de har været vilde med dem. Forbløffende at det kan være så lækkert og sundt på samme tid. Prøv også at dyp dem i smeltet mørk chokolade mixed med lidt kokosolie og vaniljepulver - mums.
Ingredienser:
200 g dadler (køb uden sten eller pil den ud)
75 g hakkede mandler
3 spsk kokosmel
1 spsk kokosolie
1 tsk vaniljepulver eller en halv vaniljestang
2 spsk appelsinsaft - evt. lidt skal

Fremgangsmåde
Bland det hele godt sammen i en foodprocessor, stavblender eller brug din håndmixer
Tril små kugler og lig den i en bøtte eller lign og sæt den i fryseren eller køleskabet, jeg opbevarer mine i fryseren så har de hele tiden den passende konsistens.
Når de er kølet og godt faste i konsistensen kan du putte topping på
F.eks. lakridspulver, hakkede hasselnødder, frysetørret hindbær, dyp dem i mørk chokolade mv. og opbevar dem i køleskabet/fryseren indtil de skal bruges.

Håber de smager :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar