ADHD Stempel

Der var engang en dreng som hed Emil fra Lønneberg – kan du huske ham?
Hvis han levede i dag, havde han formentlig fået en ADHD etiket trukket ned over sig og kommet i medicinsk behandling.
I dagens Danmark er der ikke plads til drenge med krudt i røven eller den nysgerrige og eventyrlysne Pippi. I stedet bliver de bragt til ro, så de kan komme ind i normalitetens ramme.

Dagens børn skal altså passes ind i de rammer vi i samfundet allerede har skabt. Sagt på en anden måde – så er det ikke ok at være den jeg er – hvis ikke jeg passer ind i den boks som der forventes så får jeg noget medicin så jeg kan komme ind i normalitetens ramme.
Det er i mødet med den anden, at vi udvikler vores identitet og selvforståelse. Den individuelle identitetsdannelse afhænger af, hvordan vi spejles i andres forståelse af en selv. Så hvis identitet er det egentlig at dagens børn får udviklet hvis de på samme tid SKAL passe ind i de rammer som samfundet allerede har skabt?!

Skræmmende facts

En læge indenfor psykiske sygdomme peger på, at ADHD er blevet en mode sygdom og tilføjer, at alle i dag kan få en ADHD-diagnose: Mange symptomer på andre problemer for eksempel kriser, depression eller misbrug ligner ADHD-symptomer. Derfor kan man nemt komme til at give en forkert diagnose, hvis man som psykiater ikke kommer i dybden med tingene. Det synes jeg er dybt skræmmende.
I 2012 tog 38.000 danskere medicin for ADHD, det tal er på bare ét år steget med 3000.
I 2001 var antallet nede på blot 2400 – det er altså 15 gange større end dengang.

Jeg er ikke tilhænger af, at fylde vores børn og unge med medicin mod ADHD som iøvrigt er i familie med kokain. Jeg tror på, at en kombination af sund og nærende kost, kosttilskud og regelmæssig motion kan afhjælpe ADHD symptomerne hos børnene. Selvfølgelig vil der være grelle situationer hvor det kan være nødvendigt at bruge medicin – men det skal være for barnets skyld – og ikke for at hjælpe pædagogerne/forældrene. Jeg mener det er et pædagogisk arbejde og medicinering skal ikke være et pædagogisk værktøj som jeg ser det bliver brugt som idag.
Det kræver, at man som institution er omstillingsparat og tør tage et sats – for det er ikke en ændring som sker over en nat. Skulle jeg vælge mellem at fylde mit eget barn med stoffer eller sund og nærende kost som på den lange bane vil give den bedste virkning – ja så er jeg ikke i tvivl. Hvad vælger du!?

Dybest set kender ingen konsekvenserne af at påvirke et barns hjerne med stærk kemi i de år, hvor hjernen udvikler sig og er sårbar. Jeg ville i hvert fald nødig have, at mine egne børn blev sat i behandling med Ritalin, som har mange af de samme egenskaber som kokain og amfetamin.
Ifølge de officielle vejledninger kan Ritalin gøre børn triste, udløse tics og i værste tilfælde hæmme vækst. Hos ældre kan den udløse hjerteanfald.

I dag ligger der en masse forskning om hvordan en ADHD venlig kost har en positiv effekt på sygdommen. Nogle forskningsresultater påstår at proteinen Gluten har en negativ effekt på børn og unge med ADHD og fjernes denne protein helt fra kosten vil der indenfor en periode på 4 uger kunne mærkes en reel forskel – dette kombineret med kosttilskud og regelmæssig motion.
En bonus effekt ved denne kost ændring er, at børnene får mere af den gode energi, humøret stiger og de har lettere ved at sidde stille og koncentrere sig.

Ernæringsterapeut Karen Nørby har forsket i området og har udfra egen erfaring udarbejdet en bog med konkrete råd om håndtering af børn og unge med ADHD – En nemmere hverdag trin for trin samt idéer til Kostomlægning.

Karen har siden 2006 arbejdet med børn og unge, som har ADHD. Og set og oplevet små og store mirakler, når en familie begynder at servere ‘rigtig’ mad for deres børn, mad uden kemi, sukker og sødestoffer 4-6 gange om dagen. Det er fantastisk at opleve, hvor lidt der nogle gange skal til. Andre må gå en længere vej og udelukke fødevarer som fx mælk og mælkeprodukter eller gluten eller begge dele.
Karen udbyder forskellige foredrag indenfor området og afholder kurser.

Hvis vi lige vender tilbage til Emil fra Lønneberg. Dengang var der ikke meget at gøre ved et barn som ham, udover at hjælpe ham med at vokse op uden at dæmpe hans kreativitet.
Og så er det jo tankevækkende, at i gennem tiden har der været mange Emil’er – disse børn, som konstant er i ”skaberhumør” og planlægger nye aktiviteter med stor udfoldelsestrang – dem som blev til Einstein eller Winston Churchill, Tordenskjold, Willemoes eller opdagelsesrejsende som Vitus Bering og Jens Munk.
Så kan jeg ikke lade være, at tænke på hvad skal der bliver af fremtidens store skabere hvis vi er i gang med at dæmpe deres kreativitet og store udfoldelsestrang med kokain lignende stoffer f.eks. kaldet Ritalin?!