Anerkendelse

Anerkendelse er et begreb, der har vundet sig frem i den pædagogiske verden, det bidrager til en kultur hvor vi har fokus på det enkelte individs styrker, ressourcer og kvaliteter – Jeg er ok som jeg er.
Anerkendelse er forbundet med det at blive set, hørt og forstået.
Det er ligeledes forbundet med respekten og accepten af, at vi alle er forskellige individer og at lade andre have de meninger og oplevelser som de har.

Det er i mødet med den anden, at vi udvikler vores identitet og selvforståelse. Den individuelle identitetsdannelse afhænger af, hvordan vi spejles i andres forståelse af en selv.
Det er derfor vigtigt, at vi støtter børn og unge i at være del af fællesskabet og lærer dem at begå sig ude i samfundet. Det gør vi f.eks. ved at møde dem anerkendende – støtte og guide dem i de relationer som de indgår i. Vi skal værdsætte dem for den de er og for deres unikke bidrag og engagement.

At være anerkendende handler om at være selvreflekterende. Som pædagog handler det om at forstå og acceptere at man ikke altid ser tingene på samme måde som barnet/den unge. For at kunne være anerkendende, er det vigtigt at finde ud af hvem man selv er, for at kunne forstå andre mennesker og acceptere at vi ikke alle er ens, men stadig er ligeværdig. Anerkendende pædagogik er ikke en arbejdsmetode, men et menneskesyn.

At være anerkendende, kræver til tider, at vi kan ligge vores egen personlige holdninger på hylden, være oprigtig til stede og lade barnet/den unge få lov til, at få sine egne syn og fortolkninger frem og handle derudfra.

Det er dog stadig vigtigt, at sætte grænser hvis der sker en uacceptabel handling fra barnet/den unges side, men her er det vigtigt stadig at lytte til deres oplevelse og forklaring af sin handling, og derefter fortælle at handlingen ikke er acceptabel for dig og stedet, men at du kan forstå følelsen eller tanken bag.
Det at kunne anerkende og rose sig selv og andre er en fantastisk evne at besidde. Det kræver blot at man kan lide sig selv og er empatisk!

Jeg mener dog, at anerkendelse er mere end ‘blot’ anerkendelse i børnehøjde. Jeg mener i ligeså høj grad, at det er vigtigt med anerkendelse i voksen højde. At anerkende sine kollegaer eller sin leder.

Det er så let, at glemme i en travl hverdag. Personligt forsøger jeg, at gøre det til en del af min hverdag. Om det er et klap på skulderen, high five eller et par ord til mine kollegaer når de gør noget godt. Der er altid noget vi kan anerkende hos den anden, det kan være al muligt fra deres udseende, nyt hår, trøje til en god gerning de har gjort. Det kræver så lidt af mig og betyder så meget hos den anden.

Det er med til, at højde ens livskvalitet og selvfølelsen, det giver større lyst til at bidrage og højder fagligheden og motivationen hos de andre – hvilket er til gavn for hele virksomheden.

Det bliver hurtigt en positiv spiral som kommer i omløb – og hvor fedt er det ikke lige. Større arbejdsglæde det vil jo ikke være helt tosset.