Jeg så denne udfordring på facebook igennem en i mit netværk. Jeg kunne ikke dy mig for at melde mig til forsøget. For det første kunne jeg mærke, at bare tanken om ikke at kunne være i kontakt med omverdenen i tre dage - ikke at kunne følge med - damn det stak i maven.
Netop denne stikken i maven, tænkte jeg var Grunden til, at melde mig. Jeg ønsker ikke et liv i afhængighed af disse ting. Når jeg tænker tilbage på min barndom / ungdom. Der havde vi ikke mobil eller internet, som idag. Vi gik over til dem vi ville være sammen med, bankede på døren og lavede en aftale. Vi sendte breve.
Vi var 100% tilstede når vi var i selskab med andre, der var ikke en mobil som lå i lommen eller på bordet og ventede på vores opmærksomhed.
Udfordringen gik ud på:
Jeg er meget spændt på det, jeg tænker det bliver svært. Men tror også det vil være det hele værd, tænker der vil blive tid til en helt masse andre ting i hverdagen.
De første tre dage her op til, skal jeg dagligt notere hvornår og til hvad jeg bruger mobil og internet. Det er lidt skræmmende hvor mange af disse gange, det egentlig er overflødige ting det bliver benyttet til. - Tankevækkende.
Min konklusion:
Jeg fandt ud af hvor afhængig jeg rent faktisk er af min mobil - skræmmende! Jeg har derfor eksperimenteret lidt med mine apps - og slukket for samtlige pop-ups på mobilen, altså kræver det at jeg fysisk skal gå ind i mit mail program, facebook ect. for at tjekke om der er kommet beskeder, notifikationer mv. til mig. Og dette gør rent faktisk, at jeg ikke er så afhængig af at tjekke op på min mobil så meget som tidligere. Jeg har altså været dreven en del af de pop-up's som sidder oppe øverst i mobilen.
Det er skønt, at have et liv igen - nu kan der også gå nogen tid inden jeg svarer på beskeder mv. fordi jeg ikke har det samme behov for at tjekke op som før. Så en lærerig og indsigtsfuld oplevelse.
Ret sjovt at høre vennernes reaktioner på mit eksperiment - alle måbede nærmest og skrækken i deres ansigt viste tydeligt at det ikke var et eksperiment de var frisk på at hoppe med på ;-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar