Her de sidste par uger, har jeg gået og muret lidt indeni mig selv. Været træt, uoplagt - i det hele taget kan jeg mærke, at min krop er i ubalance, - og jeg var begyndt at døje med massive spændinger i ryg og nakke.
Synes det var svært, at se klart hvor ubalancen kom fra, da jeg har et skønt liv. Jeg har endelig fået opbygget det gode forhold til mine forældre, som jeg har ønsket i så mange år. Jobbet går super - spændende udfordringer og skønne kollegaer. Jeg har de dejligste venner og veninder.
Og alligevel var det ikke lutter lykke indeni. Jeg havde en konstant trang til søde sager og shopping. - Derfor vidste jeg, at der var noget indeni som ikke var i balance, noget jeg ubevidst forsøgte at flygte fra. Jeg havde heldigvis igennem det sidste års hårde arbejde med selvudvikling, fået en stor indsigt i mine mønstre, at jeg kunne se at min trang til søde sager og shopping var en flugtmekanisme - og derved kunne jeg styre behovet og bevidstheden herom gjorde trangen mindre - nu skulle jeg 'blot' finde ind til hvad det konkret handlede om.
En aften da jeg gik ned for, at tilfredsstille min søde trang, gik jeg og tænkte over tingene og pludselig slog det mig. Jeg har et lykkeligt liv og det er det som var 'problemet'. Det handlede simpelthen om, at jeg havde svært ved, at rumme mig selv med disse følelser og tillade mig selv denne lykke. Aha!
Ovenstående billed er en meget fin illusion af hvordan min krop har haft det de sidste par uger. For en lille måned siden fik jeg givet slip på den vrede som har styret mit liv i mange år - My love // My pain. De første uger herefter gik rigtig godt - jeg følte en enorm frihed, lykke og glæde. Men de sidste to uger, har jeg fået enorme spændinger i ryg/nakke og ømme ben, det føles som om mine skulder konstant sad helt oppe under ørene. Jeg var overbevist om, at det skyldtes en følelsesmæssig blokering, efter den proces jeg havde været igennem. Jeg vidste derfor også, at det ikke var en alm. massør el. lign. som kunne hjælpe mig, men derimod en BODY-SDS terapeut. Jeg var til min første behandling igår, fortalte ham om den proces jeg havde været igennem. Han var helt enig med mig i min mistanke og han fortalte at han tydeligt kunne se på min kropsholdning at jeg var spændt op og at kroppen var i forsvar. Det kunne jeg jo kun give ham ret i. Det var fedt, at han igennem sessionen fik sat ord på hvad mine spændinger skyldes.
Det gav rigtig god mening de ting han fortalte. Han fortalte f.eks. at min krops reaktioner var meget normale, for den vrede som jeg for en måneds tid siden gav slip på, den har styret OG beskyttet mig i så mange år, at det var blevet min identitet - og pludselig begyndte jeg, at give slip på den identitet og nu skulle jeg igang med at skabe mig selv. Det reagerer kroppen naturligt på og gør alt hvad den kan for at fastholde en del af det den kender, det er dens forsvar og måde at beskytte mig på, derfor har jeg haft disse massive spændinger. Han påpegede også, at min vejrtrækning var meget overfladisk ved brystkassen, hvor det er vigtigt at trække vejret helt ned i maven - dette vil være med til at hjælpe processen med at give slip og slappe mere af.
Nu er der sat en proces igang. Og jeg kan mærke en kæmpe forskel i kroppen, spændingerne er aftaget og jeg føler mig lettere. Men hvad vildere er, - at en times tid efter sessionen begyndte jeg at få udslæt på ben, arme og maven - det var reaktioner fra min krop. Så noget er helt sikkert sat i gang. Det var for vildt at opleve.
Jeg kan stadig døje lidt med spændinger og ømhed i ryggen, dog aftager den lettere nu når blot jeg lige tager et par dybe vejrtrækninger helt ned i maven - stille og roligt give slip. Crazy!!


Ingen kommentarer:
Send en kommentar