fredag den 12. oktober 2012

Stress // Mindfulness

Min veninde Selma, er livsstilscoach, hun er meget passioneret i at motivere og inspirere andre. Hun er selvstændig coach indenfor mentaltræning, vægttab, sideløbende arbejder hun som HR- og jobkonsulent. Hun underviser i dans og mindfulness i Jylland og på Fyn. Hun holde foredrag samt workshops.

Hendes mål er, at forbedre din livskvalitet og øge din livsglæde og -energi ved at dele ud af sin viden og erfaring. Et liv med krop og sind i balance.

Du kan læse mere om Selma og hvad hun udbyder her Selma Kjærbo


Da hun her i oktober skulle køre sit første mindfulness 8-ugers hold i Århus, skulle jeg selvfølgelig være en del af holdet. Jeg havde virkelig brug for at prioritere mig selv højst i mit liv. Hvis jeg ikke trives og har det godt, så kan jeg ikke være meget for hverken familie eller venner.


Jeg synes det har været et rigtig godt forløb. Men nøøøj det er helt vildt svært at være til stede i nuet og bare lade den ene tanke efter den anden passere forbi, uden at tage med.
Jeg oplevede dog at det var forholdsvis let at være helt afslappet i rummet med de andre mens Selma guidede os gennem en meditation, væsentlig lettere end når jeg har siddet hjemme på stue gulvet og forsøgt at meditere.


Har efterfølgende fundet nogle guidede meditationer som virker for mig og som kan give mig ro i en travl hverdag.

Selma er dygtig til at guide andre, lytte og give værktøjer til hvordan du kan implemetere mindfulness ind i din hverdag.

Det er vigtigt at tænke på, at det ikke behøver at tage mere end fem minutter hver dag at slippe alle tanker og bare være til stede lige nu og her. Du kan gøre det i bilen på vej til job, sørg for at have noget god musik med sæt det på, slap af og nyd turen. Du kan gøre det om morgenen når du spiser morgenmad, børster dine tænder iagttag hvad du laver - mærk, føl og smag på oplevelsen - vær til stede. 

Og husk din vejtrækning - træk vejret helt ned i maven. Ofte har vi så travlt i dagligdagen, at vi glemmer at trække vejret ordentlig, vi trækker det overfladisk oppe ved brystkassen.
Det er så små ting, der er så vigtig at implementere ind i hverdagen, brug bilturen/togturen til og fra arbejde - tag ca 7 dybe vejrtrækningen hver vej. Gør det til en del af din dag og jeg vil næsten love dig, at du indenfor kort tid vil mærke en væsentlig forskel i dit liv - en fornyet energi og overskud :-)

Hvad gør du for dig selv? Og hvornår har du sidst gjort noget godt for DIG?


I mindfulness træner du din evne til at være til stede i nuet blandt andet via meditation, øget kropsbevidsthed og nye tankemønstre. Sagt på en anden måde, så øver du dig i, at se verden 'som den er' og ikke 'som den burde være'. Mindfulness kan trænes når som helst og hvor som helst.

Med mindfulness kan du:
  • forebygge og reducere stress og nedtrykthed
  • øge dit nærvær overfor dig selv og dine omgivelser
  • skabe en naturlig pause og ro i din hverdag
  • blive mere bevidst om dine tanker, følelser og kropslige fornemmelse
  • 'vække' dine sanser
  • øge din koncentrationsevne
  • lære at acceptere dig selv som du er
  • mærke dig selv og sætte grænser

“Wherever you go, there you are”
― Jon Kabat-Zinn


Ingen kommentarer:

Send en kommentar