Før du dømmer den anden på baggrund af valg og beslutninger - så lær dem at kende - vær nysgerrig, inviterende og lyttende - uden at dømme. Vi har alle en historie - vi er alle forskellige og vi kommer alle fra noget forskelligt derfor vil vi naturligt se, opleve og agere forskelligt. Sæt dig selv i deres fodspor - ville du ikke ønske at folk gav dig en chance - ville tro på det bedste i stedet for at dømme og bare antage ting om dig. Det værste der kan ske er, at du kan blive overrasket og klogere på den anden og dig selv ❤
Det er en historie som ramte noget indeni mig, for det var præcis sådan jeg havde det under min sygemelding. Jeg turde nærmest ikke gå udenfor døren, hvad nu hvis nogen så mig og beskyldte mig for at pjække - du kan jo ikke se at personen har stress. Det var det som var det sværeste for mig, - at det var psykisk og derfor ikke synligt for omverdenen. Det er vigtigt, at forstå at når du er sygemeldt med noget mentalt, er det ekstremt vigtigt netop at komme ud blandt andre - at socialisere sig og ikke lukke dig inde i lejligheden
Det er vigtigt, at komme ud, holde dig i gang fysisk og mentalt - med måde. Det at lukke sig inde kan belaste en mere end det kan gavne. Jeg håber virkelig at vi kan få fjernet stress som et tabu - det er vigtigt at turde tale åbent om det og prøve at forstå den person som er kommet i den situation.
Jeg bliver så vred indvendig når jeg høre folk tale om, at folk er svage, ikke magter at udføre arbejdet mv. Det handler ikke om det, det handler netop om, at denne person har været stærk i for lang tid og har stået model til en masse ting - har overhørt de signaler som kroppen udsender og lige pludselig har kroppen sagt fra, den har brug for en pause, brug for at lade batterierne op.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar